Månedsarkiv: april 2016

En helt almindelig lærdag

Tænk en gang, dagen blev slet ikke, som jeg har planlagt og regnet med. Planen var jo bare, at jeg skulle aflevere min tweenie på banegården, så hun kunne rejse til Odense ned til sin far og sin storebror. Jeg selv skulle have privat mor-tid med BodyFlow og Yoga på Nordkraft og bagefter tæsetid på Helmuth, super skæn brunch – kan kun anbefales (http://www.helmuthaalborg.dk/menu/brunch-buffet/) i selskab med nogle skænne kvinder. Dagen skulle slutte af med produktiv tid i selskab med Pfaff, Elna og Singer. Men tweenien startede ud med at være syg. Min indre ravnemor var ikke helt tilfreds med situationen. Mens min indre lævemor og hænemor i skæn forening udarbejdede en plan B. Og plan B fungerede faktisk. Jeg har ikke haft tid sammen med Elna, Pfaff og Singer. Legacy har heller ikke haft selskab af mig endnu. Min vivofit fortæller små 11.000 skridt. De må have foregået til og fra pigekammeret. (Og rundt i Aalborg). Til gengæld nåede jeg min mor-tid. Min kæreste er min redningsmand. Tweenien er syg endnu, diagnosen lyder på kraftig hovedpine, træthed og en stor irration over at spilde sin weekend på den slags pjat. Og jeg selv – tjah – nu er jeg nået så langt. Så plan C er tidlig op i morgen og så få lidt produktiv symaskine-ævelser. Og ikke mindst lidt nærden med min slægtsforskning i aften. Komme lidt flere grene og kviste på min træ.

Selvom dagen jo slet ikke blev, som jeg havde tænkt og planlagt. Så er jeg alligevel taknemlig. Taknemlig over, at jeg kunne have en samtale med mine to bærns far, uden at vi skændes, det har også taget 5 år. Taknemlig over, at det kun er en sygdom, som kan overståes og overleves, som min tweenie fejler. Taknemlig for, at min verden ikke længere braser sammen, når den slags sker. Og bare nærmest lykkelig.

En helt almindelig lørdag

Tænk en gang, dagen blev slet ikke, som jeg har planlagt og regnet med. Planen var jo bare, at jeg skulle aflevere min tweenie på banegården, så hun kunne rejse til Odense ned til sin far og sin storebror. Jeg selv skulle have privat mor-tid med BodyFlow og Yoga på Nordkraft og bagefter tøsetid på Helmuth, super skøn brunch – kan kun anbefales (http://www.helmuthaalborg.dk/menu/brunch-buffet/) i selskab med nogle skønne kvinder. Dagen skulle slutte af med produktiv tid i selskab med Pfaff, Elna og Singer. Men tweenien startede ud med at være syg. Min indre ravnemor var ikke helt tilfreds med situationen. Mens min indre løvemor og hønemor i skøn forening udarbejdede en plan B. Og plan B fungerede faktisk. Jeg har ikke haft tid sammen med Elna, Pfaff og Singer. Legacy har heller ikke haft selskab af mig endnu. Min vivofit fortæller små 11.000 skridt. De må have foregået til og fra pigekammeret. (Og rundt i Aalborg). Til gengæld nåede jeg min mor-tid. Min kæreste er min redningsmand. Tweenien er syg endnu, diagnosen lyder på kraftig hovedpine, træthed og en stor irration over at spilde sin weekend på den slags pjat. Og jeg selv – tjah – nu er jeg nået så langt. Så plan C er tidlig op i morgen og så få lidt produktiv symaskine-øvelser. Og ikke mindst lidt nørden med min slægtsforskning i aften. Komme lidt flere grene og kviste på min træ.

Selvom dagen jo slet ikke blev, som jeg havde tænkt og planlagt. Så er jeg alligevel taknemlig. Taknemlig over, at jeg kunne have en samtale med mine to børns far, uden at vi skændes, det har også taget 5 år. Taknemlig over, at det kun er en sygdom, som kan overståes og overleves, som min tweenie fejler. Taknemlig for, at min verden ikke længere braser sammen, når den slags sker. Og bare nærmest lykkelig.

Tænk en gang

Kender I det? – Ind i mellem sidder du bare fast som slægtsforsker. Enten har du forsket så meget i en familie, at det er svært at finde mere eller også er du i den situation, at de kirkebæger, som du skal bruge enten er ulæselige eller måske brændt. Jeg har et par stykker af den slags. Tippere, der gerne vil fortælle deres historie, men jeg kan ikke komme videre med dem. Fordi det, som jeg kan finde, ikke er kildetro.

Og så en aften over et stille godt glas rædvin (en af mine uvaner og passioner) kommer der kæd på personen. Du kommer videre. Det kan være med min akilleshæl en lægsrulle. Jeg mangler virkelig kendskab til denne form for kilder eller bare ved et tilfældigt opslag på internettet. Hvilket jo egentlig er en fejl, at jeg ikke har sat mig mere i det. – På https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/intro-laegdsruller findes der en god overskuelige oversigt. Jeg har bare ikke knækket koden 🙂 – Så byd endelig ind. En anden mulighed for et gennembrud kan også være tilfældets magt. Du har overset et vigtigt spor og med et, så får du hul på bylden.

Kvinden på billedet fra i dag er min morfars mor Ena Marie Christensen. Hende har jeg en del om. Min mor og min morbror har fortalt historier om kvinden, som fædte 10 bærn, der er registreret i kirkebogen. Desuden går familielegenden på, at der var en enkelt eller to, der blev begravet i baghaven på Bredkjær. Om Ena Marie har jeg skrevet denne historie:

Ena Marie Christensen kom med 12.000 kr., da hun giftede sig med Peder Særvad Engelbrechtsen – De penge byggede hun et nyt Stuehus for på Bredkær.

De sidste år af Ene Maries liv bor hun sammen med sin sæn Henry i en stor hjærnevilla i Herning. Nærreallé 13.

En kold januar eftermiddag sover Ene Marie ind på gården Ny Mæltrup. Hun er det sidste stykke tid blevet passet af hendes datter Sigrun. 5 dage senere bliver Ene Marie begravet ved siden af sin mand Peder på Nævling kirkegård.

Et par uger mit liv har jeg rent faktisk boet i den villa i Herning, som min oldemor levede hendes allersidste år i.

Tænk en gang

Kender I det? – Ind i mellem sidder du bare fast som slægtsforsker. Enten har du forsket så meget i en familie, at det er svært at finde mere eller også er du i den situation, at de kirkebøger, som du skal bruge enten er ulæselige eller måske brændt. Jeg har et par stykker af den slags. Tippere, der gerne vil fortælle deres historie, men jeg kan ikke komme videre med dem. Fordi det, som jeg kan finde, ikke er kildetro.

Og så en aften over et stille godt glas rødvin (en af mine uvaner og passioner) kommer der kød på personen. Du kommer videre. Det kan være med min akilleshæl en lægsrulle. Jeg mangler virkelig kendskab til denne form for kilder eller bare ved et tilfældigt opslag på internettet. Hvilket jo egentlig er en fejl, at jeg ikke har sat mig mere i det. – På https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/intro-laegdsruller findes der en god overskuelige oversigt. Jeg har bare ikke knækket koden 🙂 – Så byd endelig ind. En anden mulighed for et gennembrud kan også være tilfældets magt. Du har overset et vigtigt spor og med et, så får du hul på bylden.

Kvinden på billedet fra i dag er min morfars mor Ena Marie Christensen. Hende har jeg en del om. Min mor og min morbror har fortalt historier om kvinden, som fødte 10 børn, der er registreret i kirkebogen. Desuden går familielegenden på, at der var en enkelt eller to, der blev begravet i baghaven på Bredkjær. Om Ena Marie har jeg skrevet denne historie:

Ena Marie Christensen kom med 12.000 kr., da hun giftede sig med Peder Sørvad Engelbrechtsen – De penge byggede hun et nyt Stuehus for på Bredkær.

De sidste år af Ene Maries liv bor hun sammen med sin søn Henry i en stor hjørnevilla i Herning. Nørreallé 13.

En kold januar eftermiddag sover Ene Marie ind på gården Ny Møltrup. Hun er det sidste stykke tid blevet passet af hendes datter Sigrun. 5 dage senere bliver Ene Marie begravet ved siden af sin mand Peder på Nøvling kirkegård.

Et par uger mit liv har jeg rent faktisk boet i den villa i Herning, som min oldemor levede hendes allersidste år i.