Årsarkiv: 2016

Cocoon-frakke

Frakke nr 2

Det forpligter at være poster Girl, så da Christina Albeck lavede et Tester Call for sin Cocoon Coat, var jeg klar til at sy årets frakke nr. 2.

_r7b9954-2Frakken er inspireret af 1960’ernes runde form med stor sjalskrave. En af de krave-modeller, som jeg meget sjældent (som i vist nok aldrig før, det er under alle omstændigheder mindst 25 år siden) har givet mig i kast med. Frakken er designet til en stofkvalitet i uld eller uldblanding. Den har foer, enkelt paspolerede lommer (denne gang havde jeg ingen undskyldninger 🙂 ).  Raglan-ærmer, som giver en meget smuk ryg. Modellen er rummelig og komfortabel.

Stofvalget gav sig selv; uld. Jeg var allerede under syning af den første frakke faldet pladask for en af MeterMeters Uld/Kashmir/Melton kvaliteter. Mit næste store og svære valg var farven. Der var en del tænken frem og tilbage, udelukkelse-metoden blev også taget i brug. Så jeg til sidst endte nede på 3 farver:

Der måtte jeg have lidt hjælp, så lidt mail-korrespendance med Pia Jensen fra MeterMeter gav mig løsningen, jeg vaklede mellem den røde og petrol, for som Pia skrev, så vil detaljerne ikke træde så tydeligt frem i den mørkeblå frakke. For en gang skyld hoppede jeg så væk fra det sikre valg for mig, og valgte den petrolblå.

Stoffets kvalitet er 80 % uld, 10 % kashmir og 10 % polyamid. Stoffet er 150 cm bredt, og vejer 360 g/m2 . Prisen er 195,- dkr. Måske i den dyre ende, men for en frakke, som min indre jyde ønsker skal holde mere end en sæson, der er budgettet ca 1.000 dkr. + mange sytimer – rigtig mange. Jeg kan godt lide, når et færdigsyet stykke tøj oser af kvalitet. Ofte vil jeg hellere vælge kvalitet frem for kvantitet. En ting er at have mange frakker hængende skabet, hvis de alle er af en dårlig eller for billig stofkvalitet. Selvfølgelig er jeg også så meget hobbysyerske, at jeg glad og gerne dykker dybt ned i diverse stofbutikkers restbunker, der kan findes guld. Men det må jeg vist blogge om en anden gang. Så tilbage til frakken, inden jeg ryger ud af en forkert tangent.

_r7b9983Til foer er valgt en klassisk sandfarvet duchesse til 70 dkr pr. m. Så meget det sikre og ufarlige valg, men bestemt udfra devisen, at jeg er farverig i tøjvalg, og så vil et mere dominerende foer fuldstændig tage over eller forstyrre. Foeret er 100 % acetat, så det har betydet strygejern på lav (som i silke-lavt) temperatur. Jeg er næsten sikker på, at alle, som syer selv, har prøvet det. (Siges der andet, så er det fordi man ikke vil indrømme det 😉 ). Jeg har mere end en gang oplevet foer, som har fået for meget af strygejernet, og der er kun en at blive sur og vred på samt ked af det i det tilfælde, det er en selv. At jeg vælger en duchesse og ikke en kvalitet, som koster det halve, jamen, det er jo samme begrundelse som før. Kvalitet fremfor kvantitet.

Det er altid lidt af en gambling at bestille pr. postordre, og ja, jeg er blevet skuffet et par gange. Derfor var det også med bævende hjerte og rystende hænder, at jeg pakkede (læs: rev posen op som et andet forkælet barn juleaften 🙂 ) posten op fra MeterMeter, men jeg blev på ingen måde skuffet. Ulden var en tone mørkere i farven, end jeg havde forestillet mig, og meget lettere en jeg havde forventet 😀 😀 Lækker kvalitet. – Jeg blev så glad. At så Pia er så lumsk, at hun sender lokkemad med i sine pakker, det er en helt anden historie. Fine stofprøver, der bare råber på at blive bestilt og skriger på at komme på mit lager. Kærestens tørre jydske reaktion var: “Det er da en farve”.

Selve mønstret er som alle mønstre fra Wardrobe By Me et PDF-mønster. Som Christina allerede nævnte ved sidste jakke. “It’s a evil pattern” – Men med katte som papirholdere så lykkedes alt. Mønsteret er delt i to dele et med mønster til indlæg og foer, og et med foer og selv stoffet. Jeg nævner lige igen, der er mønster til indlæg. Ja, der er 64 A4-sider med mønster, der skal tapes sammen. Men det opvejes for mig af mønsteret til indlæg og foer. Det er ren feinsmeckeri for mig. Jeg hørte godt, at kæresten mumlede noget om en mindre regnskov. For en enkelt gang skyld blev min hørelse meget selektiv.

Der er 18 mønsterdele i alt. 9 dele i selve stoffet, 4 dele af foer og 5 dele af indlæg. Der er meget forarbejde, det hører med. Jeg lader altid stoffet hvile et par par timer, når der er strøget indlæg på. Stoffet skal være “koldt”, inden du begynder at arbejde med det.

Der blev drukket adskillige kopper luksuskaffe under opsyningen.

Der blev drukket adskillige kopper luksuskaffe under opsyningen.

En af mange luksusting ved Christinas mønstre, det er, at der er “layers”/lag, når du printer dit mønster ud. Dvs, at når du åbner mønstret i Adobe Acrobat reader, så kan du vælge at skrive samtlige “lag” ud, og selv tegne mønsteret af. Eller vælge den nemme løsning, klik ind på din egen størrelse og fjern alle de andre 😀 Fjern kun de uønskede størrelser, lad være med at trykke på andet. Er dit taljemål til en størrrelse og hofte til noget andet, så få de to størrelser skrevet ud.

Selve mønstret er inkl. 1 cm sømrum og 4 cm oplægning. Jeg har fortalt Christina, at mine skrædderlærere (som jeg nævnte i bloggen om jakken) har tudet mine ører fulde med 2 cm sømrum. Christinas humoristiske svar, at jeg skal lade mine ellers meget kompente skrædderlærere tude og vælge hendes valg af sømrum. For jeg har jo SELVFØLGELIG valgt størrelse efter mål og ikke efter forfængelighed. Undskyld, hvis jeg træder på en ligtorn der, men jeg var selv ved af ren forfængelighed at vælge en str M i stedet for en str L. Ind til min logiske sans sagde mig, at det er nemmere at sy ind end sy ud. 😀 Det viste sig efter opsyningen af frakken, at jeg burde have valgt en str. M 🙂

Til frakken skal bruges i bedste Olsenbande-stil:

  • 2,8-3 m vævet uldkvalitet
  • 1,8 m (lækkert) foer
  • 1 pæn knap (2,5-3,5 cm bred)
  • matchende tråd
  • 1,5 cm indlægsstof af passende kvalitet.
  • Godt printerpapir til at printe PDF-mønsteret ud på
  • Tape (Masser af det 😉 )

Invester både tid og penge i projekt: Find den rette stof kvalitet, spørg, tag ud i butikken, rør, føl, drøm tænk. Lad dig ikke skræmme af prisen. Tænk langsigtigtet. Ja, 1.000 dkr er mange penge for et “hobby”-projekt. Men frakken vil tage lige så mange timer med en dårligere og billigere kvalitet. Det er resultatet, som måske ikke helt lever op til dine egne forventninger, hvis du vælger den billige løsning. Min egen regning endte på 812, 81 dkr. med ALT tilbehør og inkl. rabatter 😉 og porto.

Hvis jeg nu bare bliver liggende helt stille og afslappet, så ser hun mig slet ikke.

Hvis jeg nu bare bliver liggende helt stille og afslappet, så ser hun mig slet ikke.

Selve syning er gået stille og roligt, min medfødte evne for overspringshandlinger gjorde, at jeg læste sybeskrivelsen igennem adskillige gange. For at være sikker på, at jeg havde forstået alt. Hvorefter jeg lavede et stort og elegant spring væk fra de paspolerede lommer på forstykket og det paspolerede knaphul. Sidstnævnte er ikke med mønsteret, men valgt rent syteknisk fordi min PFAFF expression 2038 og jeg endnu ikke efter snart 8 års samliv er kommet til overs, når det gælder knaphuller. Så hvorfor ikke bare prøve noget nyt og svært. Som vejledning til knaphullet brugte jeg Sysidens beskrivelse fra frakkenummeret i efteråret 2015.

Jeg kan kun konkludere, at Christina endnu en gang har ramt plet. Det er et mønster, som jeg har lyst til at bruge igen. Min mor, som er en årgang 1940, har også forelsket sig i modellen. Så det er en model, som spænder vidt. Som det også kan ses udfra billederne på Wardrobe by me’s hjemmeside, så har Christina en flok testere en alle mange størrelser og former 🙂 – Høje som lave.

Oveni købet kan mønsteret købes til intro-pris i en kortere periode. Og der er allerede et nyt mønster på vej i løbet af den kommende uge :).

 

_r7b0009

 

Den klassiske herrejakke med et tvist

Nu som poster-Girl 🙂

_r7b0235 _r7b0207 _r7b0197 _r7b0195 Nu som Poster Girl _r7b0181-edit

Mig? Jeg sørger bare for dit mønster ikke bliver krøllet....

Mig? Jeg sørger bare for dit mønster ikke bliver krøllet….

Ind i mellem får jeg i bedste bagedyst-stil slået et noget stort brød op.

Dette store projekt var nærmest som at vende hjem efter en lang rejse. Christina Albeck fra Wardrobe By Me lod mig være tester for hendes klassiske vinterjakke. Der findes en præsentation af Christina på hendes hjemmeside her.

For mig blev det en tur ned af mindernes gade. Revers-kraver syede jeg med lukkede øjne tilbage i 1990’erne. Da jeg sad med sy-beskrivelsen og mønsteret, havde jeg følelsen af, at antallet af mine grå hår blev lidt mere end fordoblet. Det var så længe siden – næsten 20 år.

Inden jeg overhovedet kunne gå igang med at sy, skulle jeg finde stof. Stof med uld i en ordentlig kvalitet. Lidt af en opgave. Tiden var ikke til at få stoffet fra udlandet. Udvalget af anderledes stofbutikker er heller ikke lige frem stort i Aalborg. Til gengæld fandt jeg gennem Sysiden frem til stofbutik i Aarhus: MeterMeter. Det bliver ikke sidste gang, at jeg handler der. Butikken er netop flyttet fra Højbjerg til en adresse midt i Aarhus. Pia Jensen (butikkens ejer) og jeg havde først en del mail-skriveri. Hendes butik er i den dyre ende, men det er kvalitet, det er så lækkert. Jeg skal se den butik. Den er jo SKØN. Servicen er oveni perfekt. Christina anbefalede uld til den danske klima.

Jamen, jeg sidder jo bare her og passer på dit mønster :)

Jamen, jeg sidder jo bare her og passer på dit mønster 🙂

Da jeg stod med PDF-mønstret, må jeg indrømme, at jeg var lige ved at droppe projektet igen. Der er 60 sider, som skal samles til et stort mønster. Mønsterdele til stryge-indlæg er en ny luksus for mig – det er helt klart en stor fordel fremfor at skulle lave det selv.

Mønsterarket har mønsterdele til både selve frakken og foeret. Her er intet overladt til tilfældighederne. Den engelske sybeskrivelse er fint illustreret og forståelig. Det skal så lige nævnes, at det kræver lidt erfaring. Christina skriver selv, at du skal være en erfaren syer for at gå i gang med opgaven.

Jakken kan syes med enten forede påsatte lommer eller paspolerede lommer. Jeg kunne næsten høre min skrædderlærer Elise Steffensen sige ”paspolerede lommer” til mig i baggrunden. Der er brystindsnit, som kæresten var ved at true med at retouchere væk fra hans fotos af jakken – Hvad ved mænd om pasform! Desuden er der indsnit i ryggen og søm midt bag.

At sy jakken har krævet lidt grimmere ord end dem, som min mor har lært mig (Undskyld mor <3). Det blev til en del syning i hånden og meget brug

Jeg kan ikke høre, at hun råber af mig...

Jeg kan ikke høre, at hun råber af mig…

af strygejern med damp – jeg gik og nynnede Tina Turners “Steamy windows”. Men jeg er glad for resultatet. Det sjove er, at jeg faktisk har lyst til at sy en jakke mere op i en lettere kvalitet. Min kogte uld var næsten for “tung” til modellen. Men jeg har fået det “look”, som jeg ønskede. Som min altid

søde og tålmodige kæreste (uden ham havde jeg nok ikke overskuddet til at sy igen) udtalte om jakken, så har den lidt Oliver med et Twist over sig.

Skal jeg lige til slut huske at sige, at der ikke kom nogle katte til skade under klipningen af stoffet, selvom de var på stoffet som en mis. Der blev muligvis råbt lidt af dem. Der er blevet spist en del mørk chokolade og indtaget adskillige kopper kaffe samt et enkelt glas hvidvin eller tre under forløbet 🙂

 

 

Min kreative datter

_R7B0073 _R7B0085Mette, min 12 årige datter, får ind imellem nogle meget pludselige indfald. Dette indfald involverede hendes mor (undertegnede), en stor portion tålmodighed (den ejer ingen af os), mors gamle Elna (fra starten af 90’erne i det forrige årtusinde), Singer Coverstitch og mors uundværlige Pfaff.

Der skulle være v-hals, og den skulle bare sidde fra starten. Endnu en gang reddede Wardrobebyme mig. Og nej, bloggen er på ingen måde sponsoreret af Christina Albecks gode mønstre. De er bare let tilgængelige, nemme og forståelige. Mit tekniske engelsk kommer sjældent til kort og med de tekniske tegninger i syvejledningerne, jamen, så har vi en vinder hos mig.

Denne gang faldt Mettes valg på t-shirten for 8,50 $ får du 150 muligheder for en t-shirt. Så kan selv en tweenie i str. 32 finde et mulighed.

Jeg endte som den lidt for skrappe vejleder, der var nervøs på om Mette ville sy ind i nålene, når hun benyttede min nærmest antikke overlocker. Note til den nervøse og emsige mor (i dette tilfælde mig selv) SÅ LAD DOG BARNET!!! Hun vil ikke være den første i huset, som har syet ind i en nål og beskadiget kniven i overlockeren.

_R7B0089
Når der skal syes en v-hals, så sværger jeg til Synu.dk’s enkelte og gode syvejledning, enkelt nem og forståelige 🙂_R7B0080

Det var faktisk (lyder jeg overrasket 🙂 ) nogle hyggelige timer, mens vi i samarbejde syede denne t-shirt.

Som billederne tydeligt viser, så er min tweenie en krudtugle med masser af spræl <3

Stoffet er fra Stof2000‘s outlet ude i Skalborg og indeholder uld. T-shirten har været vasket adskillige gange siden, og den holder formen.

 

_R7B0102

Som ind i mellem involverer hendes modige storebror. Jeg føler mig oftest (når der er ro i huset) som en meget heldig mor <3

Endnu en gang har min tålmodige kæreste lagt tid og hjerte bag kameraet. Denne gang var der ingen katte indblandet. 🙂

Drenge og deres gode ideer.

Opgaven lød på: “Moar, kan du ikke sy en jumpsuit til mig? – Og så mangler jeg forresten sweatshirts…” – Hvad gør den ægte Supermum så? Hun finder sin tryllekappe, tryllestav og symaskine/overlocker/coverstitch og kommer i gang.
_R7B0093_R7B0099Jumpsuiten fandt jeg mønster fra Onion, de har et mønster 2061, som virkede til at være den rigtige løsning. Om det så er den rigtige løsning. Både ja og nej. Jeg valgte at sætte foer i huen, om det så er pga foeret eller det er mønsteret, så konstaterede Mads, at den føltes som en nissehue. Jeg kan kun give ham ret. Stiklommerne i sidesømmen er placeret alt for langt nede. Kængurulommen sidder til gengæld perfekt. Det bliver en dragt, som min søn kommer til at sidde i ved pc-skærmens skær til efteråret og vinter. En ægte hyggedragt.
Opgave 1 fra Mads må dog siges at være fuldført. Teenageren er glad for dragten, så må jeg rette “fejlene”, hvis jeg syer mønsteret op en gang til.

Selve mønsteret er nemt at sy op – med min erfaring. Jeg mangler altid noget visning af billeder på Onions mønstre. Men det er, fordi jeg er visuel. De manglede billeder/modeltegninger på Onions mønstre er selvfølgelig et spørgsmål om pladsmangel. Men hvor ville det være skønt med lidt visuel vejledning.

Stoffet er fra mit alt for store lager. Købt sidste efterår. Jeg kan ikke huske hvorfra 🙂

 

 

_R7B0065_R7B0071Næste opgave var sweatshirten, eller som Mads rettede sin gamle mor: Hoodie. Skønne Christinas mønstre fra Wardrobebyme har to herremønstre.
Herremønstre er i det hele taget en mangelvare for de fleste af os sykvinder. Vi kan lede længe, hvis vi skal finde mønstre med danske sybeskrivelser. Derfor er jeg meget taknemlig for timerne i teknisk engelsk tilbage på TekoCenter Herning tilbage i 90’erne. Så valget faldt på Hoodie’en fra Wardrobebyme. Letlæselige og forståelige tekniske tegninger. Trin for trin. Enhver nybegynder (som jeg langt fra er 🙂 ) vil elske at følge det mønster trin for trin.

Mads valgte at få en sweatshirt uden hue og kængurulomme. I stof fra Krestoffer. Den er med det samme blevet dømt til a
t være den nye yndlingsbluse. Mads har mere eller mindre siddet for vaskemaskinen og kigget desperat, når sweatshirten har været til vask. Selvom jeg som den opmærksomme læser sikkert har set, så har er ribben forneden koksgrå, mens ribben i halsen og på ærmene er sorte. Ja, jeg skammer mig, og skal nok modtage mine 20 nålestik. Men jeg havde ikke lige tænkt mig om, da
jeg bestilte rib hos Krestoffer, næste gang skal jeg nok købe nok. 🙂 😉

Glæden i Mads’ øjnene over den nye sweatshirt er den bedste ros, som jeg kan få som mor <3 .

_R7B0066

Fotografen er endnu en gang min tålmodige kæreste. Katten er denne gang vores alfahan Bent.

 

 

 

 

 

Mirri wrap dress

Når selv min 12 årige datter kan godkende min kjole, så er det en vinder. 🙂

_R7B0056_R7B0060Jeg har syet en kjole i Mirri Wrap dress endnu en gang fra Wardrobe by Me. Christinas PDF mønstre er helt klart mønstre efter mit hoved. Igen de enkelte og nemme beskrivelser med enkle og forståelige billeder. På engelsk, ja. – Men igen et helt forståeligt engelsk.

Katten Peter er en fast del af husstanden og lidt af en fotobomber.

 

 

 

 

 

 

 

_R7B0062_R7B0050Modellen er superklædelig, læg under brystet og glat nederdel. Opsyet i en str. 40/size 10. Ved nærmere eftersyn så skal jeg lige give kjolen, lidt mere i taljen. Men den skal da helt klart bruges til en af mine festkjoler (i et andet stof) her i efteråret.

Kjolen minder lidt om en 40’er model. Den er hurtigt syet op. Vær lige omhyggelig ved læggene, men ellers tager den ikke mange timer.

(Katten Bent er til gengæld ikke den store fan af at blive løftet på)

Katten Keld skal man til gengæld ikke løfte på 😀

Min kæreste har brugt det samme kamera og den samme blitz som i sidste indlæg 🙂

 

 

Genopdagelse af tidligere evner.

Det kræver et stort frit areal at samle et PDF mønster. Gulvet er fremragende.

Det kræver et stort frit areal at samle et PDF mønster. Gulvet er fremragende.

Jeg har syet shortsene op i et stykke rest stof. Ganske uprofessionelt kan jeg ikke fortælle ´, hvad kvaliteten er, men en simpelt brandtest kunne uden tvivl lede mig på vej :D

Jeg har syet shortsene op i et stykke rest stof. Ganske uprofessionelt kan jeg ikke fortælle ´, hvad kvaliteten er, men en simpelt brandtest kunne uden tvivl lede mig på vej 😀

I starten af juli var jeg så heldig at få lov til at blive tester hos Christina fra Wardrobe by me. Adskillige ting kom i vejen. Men langt om længe er min udgave af Frida Shorts blevet færdig. Da jeg kom i gang, var det lidt som at mødes med en gammel ven, som jeg ikke har set i årevis. Jeg har stort set ikke syet bukser til mig selv i 10 år. Lynlåse har også været noget, som jeg er smuttet uden om. Det er hurtigere og nemmere at sy en kjole op i jersey:D

Til min store overraskelse så sad shortsene perfekt ingen tilretning, ikke noget med at rode med sømmen midt bag eller andet. Jeg smuttede lige i en str. 40/size 10. Som Christina så beskedent siger: “Det er jo mit job at konstruere mønstre”. – Ja, men det er første gang, at jeg har undgået tilretning på et par bukser, og min Rom-bagdel er ikke blevet mindre med årene.

Mønsteret kommer med en nem og let forståelig engelsk sybeskrivelse. Med gode tegninger til. En lille finesse er, at med nogle få klik i Adobe, så kan du skrive mønstret ud i den ønskede størrelse. Klippe direkte ud i papir og så gå i gang. Ikke noget med at tegne op på mønsterpapir.

Modellen har mange små fine finesser. Lommespejl både på den store og den lille lommepose. Det har jeg faktisk ikke mødt før. Men helt klart noget som jeg tyvstjæler til andre buksemønstre.

_R7B0032

Blusen er Daisy dropped shoulder blouse også fra Wardrobe by Me. Et hurtigt og enkelt blusemønster med indtil flere gode ideer. Der er også mulighed for at lave blusen med v-hals og lange ærmer. Jeg har opsyet modellen i et let viscose. (Igen en rest af ukendt oprindelse.) Det tog ikke en time fra blusen var klippet, der var på strøget vlieseline, til der lå en færdigsyet meget klassisk og enkelt bluse foran mig. Den skal jeg vist have et par stykker af.

_R7B0033 _R7B0034 _R7B0035 _R7B0036 _R7B0037 _R7B0043 _R7B0046

Frida shortsene er i tre længder. Kort, medium og bermuda. For en rund midaldrende kvinde 😀 er medium en helt okay længde 🙂 – Jeg var så også lige begrænset af min stofrests størrelse. Om jeg har lyst til at sy et nyt par op. – Ja, faktisk så er jeg mere end solgt til modellen.

Tusind tak til min altid tålmodige kæreste. Og hans Canon EOS 5D Mark III med en Speedlight 580EXII blitz.

Hvad noget af min weekend blev brugt til.

#sysiden112

Tilrettet skjortebluse str. 42 fra Sysiden 112

Mellem mine ture til og fra tweeniens sygeleje satte jeg mig søndag i selskab med Elna og Pfaff for at færdiggøre et par projekter. Min tweenies tørre kommentar var til den ene af kjolerne: Jamen mor, den ligner jo alle de andre. – Nå ja, og hvad så?! Men det giver ro at komme ned i stakken af ufærdige opgaver. Det giver lyst til at komme videre. Der er kommet en ny stak stof ind af døren fra Stofbanditten helt nøjagtig 6 meter mere til min alt for store lager. Flere kjoler og en stak TRUNKS (som boxershorts åbenbart hedder i moderne sprog 🙂 ) skal igennem min maskinpark.

Skjorteblusen bliver en af yndlingsbluserne, har jeg på fornemmelsen. Jeg brugte Mariadenmark’s geniale drej-og-glid råd, og vupti min C-skål kan være i en str. 42. Desuden lavede jeg slidsen i halsen 3 cm mindre, som min kæreste så fint udtrykte det: You do show the girls 🙂 – Og en bue på bagstykket. Om jeg er tilfreds – meget 🙂

Nu vil jeg bare i selskab med et glas rødvin nyde det sidste nye magasin fra Sysiden.

 

En helt almindelig lærdag

Tænk en gang, dagen blev slet ikke, som jeg har planlagt og regnet med. Planen var jo bare, at jeg skulle aflevere min tweenie på banegården, så hun kunne rejse til Odense ned til sin far og sin storebror. Jeg selv skulle have privat mor-tid med BodyFlow og Yoga på Nordkraft og bagefter tæsetid på Helmuth, super skæn brunch – kan kun anbefales (http://www.helmuthaalborg.dk/menu/brunch-buffet/) i selskab med nogle skænne kvinder. Dagen skulle slutte af med produktiv tid i selskab med Pfaff, Elna og Singer. Men tweenien startede ud med at være syg. Min indre ravnemor var ikke helt tilfreds med situationen. Mens min indre lævemor og hænemor i skæn forening udarbejdede en plan B. Og plan B fungerede faktisk. Jeg har ikke haft tid sammen med Elna, Pfaff og Singer. Legacy har heller ikke haft selskab af mig endnu. Min vivofit fortæller små 11.000 skridt. De må have foregået til og fra pigekammeret. (Og rundt i Aalborg). Til gengæld nåede jeg min mor-tid. Min kæreste er min redningsmand. Tweenien er syg endnu, diagnosen lyder på kraftig hovedpine, træthed og en stor irration over at spilde sin weekend på den slags pjat. Og jeg selv – tjah – nu er jeg nået så langt. Så plan C er tidlig op i morgen og så få lidt produktiv symaskine-ævelser. Og ikke mindst lidt nærden med min slægtsforskning i aften. Komme lidt flere grene og kviste på min træ.

Selvom dagen jo slet ikke blev, som jeg havde tænkt og planlagt. Så er jeg alligevel taknemlig. Taknemlig over, at jeg kunne have en samtale med mine to bærns far, uden at vi skændes, det har også taget 5 år. Taknemlig over, at det kun er en sygdom, som kan overståes og overleves, som min tweenie fejler. Taknemlig for, at min verden ikke længere braser sammen, når den slags sker. Og bare nærmest lykkelig.