Summer Breeze Tunic.

Kender I det? Sommer og sol. Men ingen søde sommertoppe at vælge i mellem.

Det hjælper Christina fra Wardrobe by Me os med. Hun har ikke én men to skønne toppe begge i vævede kvaliteter. Begge toppe er i str. 30-50.

Den første top er Summer Breeze Tunic. En sød og enkelt ærmeløs top med flæse for neden. En af de andre testere forlængede toppen og fik en enkel sommerkjole. Toppen har bånd klippet på skrå i halskanten, slids – husk lige indlæg 🙂 – og bånd til at slutte ærmegabet. Sew Syn Sewn viser på sin blog en variant af toppen med flæse i halskanten. Rigtig sød løsning.

Toppen er hurtig at sy op. Den kan sys af en syerske uden så meget erfaring. Stofkvaliteten skal være en let bomuld/viscose/silke, en stofkvalitet, der er behagelig at have på, og som falder smukt. Mit valg var oprydning på “Det lager, som vi ikke snakker om”. En marineblå viscose af ukendt oprindelse. Med lidt puslespil fik jeg en top ud af det projekt.

Du skal bruge:

  • 1,4-1,6 m let vævet stof.
  • Matchende sytråd
  • Et lille stykke vlies
  • 2 timer til at sy og klippe i

Mønsteret er på PDF og sybeskrivelsen er på engelsk. Men lad jer ikke skræmme, der er nemme og forståelige tekniske tegninger.

Om jeg vil bruge tunikaen – ja, når jeg har fået lidt mere sol på mine vinterhvide arme.

Tjek Summer Breeze Tunic hos Wardrobe by Me. Og find siden om Wardrobe by Me på Facebook, der sker en masse i øjeblikket.