Asta, Diana og Hanna

Der var en gang (sådan starter alle eventyr) en kvinde, der altid gik i lange bukser. Specielt jeans. Hvis jeg kunne, så blev det også i lange bukser til de store familiefester. Så for små 7 år siden tog mit personlige liv en anden drejning. Jeg forelskede mig både i en ny kærlighed og i selve livet. Så min sørgetid i de sorte kjoler var forbi, og der er kommet farver på. Jeg har fået mod på livet og farver.

Mine sidste 3 kjoler er fra WBM – næsten som sædvanlig – en Diana, som en slå-om-kjole, en Hanna, der en super feminin kjole, den sidste kjole er Christina Albecks sidste bedrift en Asta. Die Asta er en kjole med mange muligheder.

Alle tre kjoler er syet op af stof fra mit alt for store lager. Jeg tvivler på, at jeg er den eneste hobbysyerske, hvor kæresten ind i mellem mumler noget om at bygge ud. 🙂 Det er 3 kjoler med forskellige udtryk. Både Hanna og Diana har jeg syet op før. Så det var gensynsglæde. Et godt mønster er for mig, et mønster som kan varieres og derefter bruges igen og igen.

Diana kan syes i 15 varianter. Med (der er 2 slags) og uden krave samt 5 forskellige ærmelængder. En tester har syet den op i hel lang og ærmeløs, meget smuk og særdeles elegant. (Doodlenumber5). En skøn og meget inspirende amerikansk blogger.

Mønsteret indeholder en beskrivelse af, hvordan du forlænger din midi-kjole til en Maxi-model. Symæssigt er det en kjole til den letøvede syerske. Jeg valgte at sy en tryklås i udskæringen, som ekstra sikkerhed. 🙂

Stoffer er fra Krestoffer, købt en gang i foråret på tilbud. Jeg har lovet mig selv at få nedbragt mit lager dratisk, førend nyt stof rykker ind. Der er vel en grund til, at stoffet blev købt for længe siden. 🙂

For mig udstråler Diana-kjolen kvindelighed. Den er klassisk, og vil et ensfarvet (jeg har den selv i kortærmet rødt jersey) stof være enkel og elegant. En plan og et ønske, når mit lager er nedbragt, at sy en Diana i en god kvalitet uldjersey. Det vil være perfekt til en frossenpind som jeg.

Det skal lige med, at mønstret er str. 30-46 og som curvy pattern i str. 44-52. Wardrobe By Me har en serie til kvinder med former.

Diana Wrap dress pattern variations

 

 

Den næste kjole på klippebordet blev Hanna. Endnu en model, som jeg har stiftet bekendtskab med før. Se min blog om Cocoon-frakken. Der har jeg min første Hanna på under frakken.

Da jeg, som billederne fortæller alt om :), er indehaver af kvindelige former, så elsker jeg kjoler, der camouflerer de værste “håndtag”. Ja, jeg har født to børn og er tættere på 50 end 40, men derfor ønsker jeg ikke at glemme eller gemme min feminine side. Det er en del af mig, som jeg har lært at elske og sætte meget højt. Netop derfor er jeg også glad for Wardrobe By Me’s kjoler :).

Hanna er mere feminin end Diana. Skørtet er delt i 6 baner og har vidde. Jeg har lavet en såkaldt Fusionskjole (2 mønstre sammen til et), hvor jeg brugte skørtet. Der er noget over den vidde. Kjolens V-udskæring klæder de fleste. Igen er der flere varianter over kjolen. Både i ærmelængde og i kjolelængde. Der er flere, som har syet modellen op som top/bluse. Igen er det et mønster, som jeg har planer om at sy op som sommerkjole 🙂

Kjolen kan syes op af den let øvede. Modellen fåes i str. 32- 46 og som Curvy Pattern i str. 44-54

Det valgte stof er igen en rest. Denne gang fra Stof2000 Outlet (Butikken er lukket ned 🙁 ). Et let bomuldsjersey.

Hannah Jersey dress Style variations

Den sidste kjole er den nyeste model af Christinas kjoler. Asta Jersey Dress. Jeg har netop været tester for den. Igen en kjole mange varianter. Det begynder næsten at lyde som en gentagelse af mig selv. Men jeg nyder at investere i et mønster og kunne variere det i det uendelige :). Kjolen har to udgaver af turtleneck/rullekrave, en høj og en lav. Jeg som troede, at rullekrave var så meget ude. Det er den ikke. 🙂 – Sidste halsudskæring er en bådudskæring, og den skal selvfølgelig og så prøves af. Igen 5 ærmelængder. Altså med lidt hovedregning 15 muligheder for at lave ønskekjolen.

Mønsteret fås i str. 30-46. Der er ikke noget curvy pattern til dette mønster endnu, men mon ikke det kommer 🙂 Lige i denne uge er kjolen på tilbud til kr. 63,- (afhængig af dollar-kursus) i stedet for kr. 77,-

Modellen har udvendige lommer. Med vidden i kjolen kan mobilen godt være i lommen 🙂 – Netop lommer er noget, som jeg ind i mellem kan savne som kjolepige. Det kræver normalt taske. 🙂

Opsyningen af kjolen går forbavsende hurtigt. Igen er lettere øvet begynder kan sagtens sy den op på en lørdag eftermiddag. Jeg valgte at bruge pipingbånd ved lommerne, så mit grå/sorte mønster ikke blev for kedeligt. Knapperne ved halsen er min mors fremragende ide. Min kjole er lagt til fold midt for, fordi jeg er af den overbevisning, mønsteret ikke lige frem råber på en stikning ned foran. Når jeg en gang syer kjolen op i ensfarvet, så vil jeg både for at spare stof og for effekternes skyld have en stikning ned foran f. eks. med en mere samarbejdsvillig coverstitch end min Singer 😉

Jeg skal muligvis vænne mig til at gå med rullekrave/turtleneck igen, men med kjolens flatterende skørt og ikke mindst en velsiddende bh, så er det måske slet ikke nogen dårlig ide.

Asta jersey dress style isslustration

 

 

Jeg er vild med små detaljer, som gør det, som jeg har syet til mit helt eget. Stoffet er igen fra min alt for store lager. En rest købt ved Krølstoffer sidste vinter.

Så tre kjoler syet op og mit lager er nedbragt en lille smule. Det er da en win win situation.

Endnu en gang tak til min altid tålmodige kæreste, som fik sig et godt grin, da jeg måtte skifte kjole 3 gange under vores photoshoot. Hvor vi også kæmpede med dagens sidste lys. Tusind tak, Jesper.