Den klassiske herrejakke med et tvist

Nu som poster-Girl 🙂

_r7b0235 _r7b0207 _r7b0197 _r7b0195 Nu som Poster Girl _r7b0181-edit

Mig? Jeg sørger bare for dit mønster ikke bliver krøllet....

Mig? Jeg sørger bare for dit mønster ikke bliver krøllet….

Ind i mellem får jeg i bedste bagedyst-stil slået et noget stort brød op.

Dette store projekt var nærmest som at vende hjem efter en lang rejse. Christina Albeck fra Wardrobe By Me lod mig være tester for hendes klassiske vinterjakke. Der findes en præsentation af Christina på hendes hjemmeside her.

For mig blev det en tur ned af mindernes gade. Revers-kraver syede jeg med lukkede øjne tilbage i 1990’erne. Da jeg sad med sy-beskrivelsen og mønsteret, havde jeg følelsen af, at antallet af mine grå hår blev lidt mere end fordoblet. Det var så længe siden – næsten 20 år.

Inden jeg overhovedet kunne gå igang med at sy, skulle jeg finde stof. Stof med uld i en ordentlig kvalitet. Lidt af en opgave. Tiden var ikke til at få stoffet fra udlandet. Udvalget af anderledes stofbutikker er heller ikke lige frem stort i Aalborg. Til gengæld fandt jeg gennem Sysiden frem til stofbutik i Aarhus: MeterMeter. Det bliver ikke sidste gang, at jeg handler der. Butikken er netop flyttet fra Højbjerg til en adresse midt i Aarhus. Pia Jensen (butikkens ejer) og jeg havde først en del mail-skriveri. Hendes butik er i den dyre ende, men det er kvalitet, det er så lækkert. Jeg skal se den butik. Den er jo SKØN. Servicen er oveni perfekt. Christina anbefalede uld til den danske klima.

Jamen, jeg sidder jo bare her og passer på dit mønster :)

Jamen, jeg sidder jo bare her og passer på dit mønster 🙂

Da jeg stod med PDF-mønstret, må jeg indrømme, at jeg var lige ved at droppe projektet igen. Der er 60 sider, som skal samles til et stort mønster. Mønsterdele til stryge-indlæg er en ny luksus for mig – det er helt klart en stor fordel fremfor at skulle lave det selv.

Mønsterarket har mønsterdele til både selve frakken og foeret. Her er intet overladt til tilfældighederne. Den engelske sybeskrivelse er fint illustreret og forståelig. Det skal så lige nævnes, at det kræver lidt erfaring. Christina skriver selv, at du skal være en erfaren syer for at gå i gang med opgaven.

Jakken kan syes med enten forede påsatte lommer eller paspolerede lommer. Jeg kunne næsten høre min skrædderlærer Elise Steffensen sige ”paspolerede lommer” til mig i baggrunden. Der er brystindsnit, som kæresten var ved at true med at retouchere væk fra hans fotos af jakken – Hvad ved mænd om pasform! Desuden er der indsnit i ryggen og søm midt bag.

At sy jakken har krævet lidt grimmere ord end dem, som min mor har lært mig (Undskyld mor <3). Det blev til en del syning i hånden og meget brug

Jeg kan ikke høre, at hun råber af mig...

Jeg kan ikke høre, at hun råber af mig…

af strygejern med damp – jeg gik og nynnede Tina Turners “Steamy windows”. Men jeg er glad for resultatet. Det sjove er, at jeg faktisk har lyst til at sy en jakke mere op i en lettere kvalitet. Min kogte uld var næsten for “tung” til modellen. Men jeg har fået det “look”, som jeg ønskede. Som min altid

søde og tålmodige kæreste (uden ham havde jeg nok ikke overskuddet til at sy igen) udtalte om jakken, så har den lidt Oliver med et Twist over sig.

Skal jeg lige til slut huske at sige, at der ikke kom nogle katte til skade under klipningen af stoffet, selvom de var på stoffet som en mis. Der blev muligvis råbt lidt af dem. Der er blevet spist en del mørk chokolade og indtaget adskillige kopper kaffe samt et enkelt glas hvidvin eller tre under forløbet 🙂

 

 

2 thoughts on “Den klassiske herrejakke med et tvist

  1. Marianne

    God beskrivelse. Jeg fik selv lyst til at få en perfekt lækker vinterfrakke, da jeg så hvor flot resultatet blev. Hatten er helt perfekt til. Jeg kan ikke stå for at se perfekte sæt. Tak for den gode beskrivelse af hvordan man gør. Jeg tror også det som tit har holdt mig tilbage er at se sytosserne rende rundt i stof&stil med 20 ruller i indkøbsvognen og så i en hjemmesyet overfrakke – hvor hverken mønster eller stoffet de bar var særligt fedt. Så er det spil arbejde synes jeg, der er ingen grund til ikke at lave det lækkert, når det endeligt skal være. Dine ting og det du finder af stoffer og mønstre er rigtigt lækkert. Meget inspirerende, tak!

    Svar
    1. jane_44@ Forfatter

      Tak for rosen 🙂

      Når jeg har valgt at sy meget af mit tøj selv, så er det ikke for at spare penge, men fordi jeg ved at sy selv og bruge en hel del tid på at lave mit eget tøj, får en stil, der er min helt egen. Derfor var jeg også mere end villig til at betale prisen for den gode kvalitet af stof. Tror faktisk, at jeg har materialer i jakken for omkring 750,- – En meget god veninde var også ved at spørge om, jeg ville sy en til hende, indtil jeg nævnte materialepris og sy-tid. 😀

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.