Min kreative datter

_R7B0073 _R7B0085Mette, min 12 årige datter, får ind imellem nogle meget pludselige indfald. Dette indfald involverede hendes mor (undertegnede), en stor portion tålmodighed (den ejer ingen af os), mors gamle Elna (fra starten af 90’erne i det forrige årtusinde), Singer Coverstitch og mors uundværlige Pfaff.

Der skulle være v-hals, og den skulle bare sidde fra starten. Endnu en gang reddede Wardrobebyme mig. Og nej, bloggen er på ingen måde sponsoreret af Christina Albecks gode mønstre. De er bare let tilgængelige, nemme og forståelige. Mit tekniske engelsk kommer sjældent til kort og med de tekniske tegninger i syvejledningerne, jamen, så har vi en vinder hos mig.

Denne gang faldt Mettes valg på t-shirten for 8,50 $ får du 150 muligheder for en t-shirt. Så kan selv en tweenie i str. 32 finde et mulighed.

Jeg endte som den lidt for skrappe vejleder, der var nervøs på om Mette ville sy ind i nålene, når hun benyttede min nærmest antikke overlocker. Note til den nervøse og emsige mor (i dette tilfælde mig selv) SÅ LAD DOG BARNET!!! Hun vil ikke være den første i huset, som har syet ind i en nål og beskadiget kniven i overlockeren.

_R7B0089
Når der skal syes en v-hals, så sværger jeg til Synu.dk’s enkelte og gode syvejledning, enkelt nem og forståelige 🙂_R7B0080

Det var faktisk (lyder jeg overrasket 🙂 ) nogle hyggelige timer, mens vi i samarbejde syede denne t-shirt.

Som billederne tydeligt viser, så er min tweenie en krudtugle med masser af spræl <3

Stoffet er fra Stof2000’s outlet ude i Skalborg og indeholder uld. T-shirten har været vasket adskillige gange siden, og den holder formen.

 

_R7B0102

Som ind i mellem involverer hendes modige storebror. Jeg føler mig oftest (når der er ro i huset) som en meget heldig mor <3

Endnu en gang har min tålmodige kæreste lagt tid og hjerte bag kameraet. Denne gang var der ingen katte indblandet. 🙂