Drenge og deres gode ideer.

Opgaven lød på: “Moar, kan du ikke sy en jumpsuit til mig? – Og så mangler jeg forresten sweatshirts…” – Hvad gør den ægte Supermum så? Hun finder sin tryllekappe, tryllestav og symaskine/overlocker/coverstitch og kommer i gang.
_R7B0093_R7B0099Jumpsuiten fandt jeg mønster fra Onion, de har et mønster 2061, som virkede til at være den rigtige løsning. Om det så er den rigtige løsning. Både ja og nej. Jeg valgte at sætte foer i huen, om det så er pga foeret eller det er mønsteret, så konstaterede Mads, at den føltes som en nissehue. Jeg kan kun give ham ret. Stiklommerne i sidesømmen er placeret alt for langt nede. Kængurulommen sidder til gengæld perfekt. Det bliver en dragt, som min søn kommer til at sidde i ved pc-skærmens skær til efteråret og vinter. En ægte hyggedragt.
Opgave 1 fra Mads må dog siges at være fuldført. Teenageren er glad for dragten, så må jeg rette “fejlene”, hvis jeg syer mønsteret op en gang til.

Selve mønsteret er nemt at sy op – med min erfaring. Jeg mangler altid noget visning af billeder på Onions mønstre. Men det er, fordi jeg er visuel. De manglede billeder/modeltegninger på Onions mønstre er selvfølgelig et spørgsmål om pladsmangel. Men hvor ville det være skønt med lidt visuel vejledning.

Stoffet er fra mit alt for store lager. Købt sidste efterår. Jeg kan ikke huske hvorfra 🙂

 

 

_R7B0065_R7B0071Næste opgave var sweatshirten, eller som Mads rettede sin gamle mor: Hoodie. Skønne Christinas mønstre fra Wardrobebyme har to herremønstre.
Herremønstre er i det hele taget en mangelvare for de fleste af os sykvinder. Vi kan lede længe, hvis vi skal finde mønstre med danske sybeskrivelser. Derfor er jeg meget taknemlig for timerne i teknisk engelsk tilbage på TekoCenter Herning tilbage i 90’erne. Så valget faldt på Hoodie’en fra Wardrobebyme. Letlæselige og forståelige tekniske tegninger. Trin for trin. Enhver nybegynder (som jeg langt fra er 🙂 ) vil elske at følge det mønster trin for trin.

Mads valgte at få en sweatshirt uden hue og kængurulomme. I stof fra Krestoffer. Den er med det samme blevet dømt til a
t være den nye yndlingsbluse. Mads har mere eller mindre siddet for vaskemaskinen og kigget desperat, når sweatshirten har været til vask. Selvom jeg som den opmærksomme læser sikkert har set, så har er ribben forneden koksgrå, mens ribben i halsen og på ærmene er sorte. Ja, jeg skammer mig, og skal nok modtage mine 20 nålestik. Men jeg havde ikke lige tænkt mig om, da
jeg bestilte rib hos Krestoffer, næste gang skal jeg nok købe nok. 🙂 😉

Glæden i Mads’ øjnene over den nye sweatshirt er den bedste ros, som jeg kan få som mor <3 .

_R7B0066

Fotografen er endnu en gang min tålmodige kæreste. Katten er denne gang vores alfahan Bent.